Vi har lavet en guide til Budapest, hvor vi tilbragte en forlænget weekend. Byen har masser af charme og oplevelser for enhver smag. Den er smuk som Paris med arkitektoniske bygninger og hip som Berlin med sporvogne og fede restauranter. Budapest består af Buda og Pest siden som deles af den kendte Donau flod.
Budapest er helt bestemt et godt sted at tage hen, uanset om du søger en ferie på 2 eller 5 dage, og så er der pokkers billigt!
Hvornår bør du rejse til Budapest?
Vi kan varmt anbefale at tage til Budapest når vejret er godt. Fra april – september er den bedste årstid at besøge byen i, for her er der varmest.
Hvis du er i tvivl om hvor du skal vælge at bo i byen, så besøg vores side om gode hoteller i Budapest.
Hvordan kommer du lettest til centrum?
Med den korte rejsetid på kun 1 time og 50 minutter med fly fra København til Budapest, er det ingen sag at besøge byen. Herefter er det er nemt at komme fra lufthavnen Ferenc Liszt til Budapest centrum med bus og tog.
Tag bus 200E i dagstimerne, eller bus 900 i nattetimerne fra lufthavnen til den nærmeste togstation Ferihegy station. Herfra kan du på 25 minutter komme til Nyugati station i centrum. Du kan selvfølgelig også hoppe på en taxa og være fremme på 30 minutter, men tiden med bus og tog er omtrent den samme, og billigere hvis du rejser på budget.
Prisniveauet i Budapest
I Ungarn er valutaen forint og dem kan du komme meget langt for. I Budapest kan du leve for ingen penge! Både hotel og priserne på restauranterne er virkelig billige!
Vi bookede os ind på et hotel for billige penge og spiste os igennem byen på flere Michelin restauranter både til morgen, middag og aften samt andre rigtig gode restauranter. Læs mere om vores mad anbefalinger for Budapest her.