Ikke langt fra Cape Town ligger de mest velkendte vinområder i Sydafrika. Omgivet af smukke bjergområder har Stellenbosch og Franschhoek det perfekte klima for de sydafrikanske vine.
I vinland kan du også få nogle af dine bedste spise oplevelser i Sydafrika. Vingårdene har ofte en restaurant tilknyttet, hvor de laver fantastisk mad. Læs mere om hvilke restauranter vi vil anbefale her.
Hvor mange dage skal du tilbringe i vinland?
Vi tog direkte fra lufthavnen til vinland, for at koble af ovenpå en lang flyvetur og komme ned i gear de første dage af vores ferie. Det var en perfekt start!
Vi planlagde at besøge både Stellenbosch og Franschhoek i to dage hver. Det var efter vores mening lige i overkanten, og vi vil anbefale at bruge 2-3 dage i stedet – dagen hvor du ankommer og en dag i hvert område.
Hvordan kommer du lettest til vinland?
Det er helt klart en fordel at have sin egen bil og køre til vinland. Vi lejede vores bil hos AVIS lige udenfor lufthavnen, og kørte direkte dertil.
Det er også muligt, at køre derud med en taxa eller Uber. Vi fik anbefalet Uber, og det fungerede super fint at booke den via Ubers app. Til gengæld bliver det lidt mere omstændigt, hvis du skal køres rundt mellem de forskellige vingårde mellem smagningerne. Vi undersøgte, hvad det ville koste med en chauffør for de dage vi var der, og det blev ikke billigt. Til gengæld er det også muligt at booke en Uber i området.
Hvis du vælger at køre kan chaufføren sagtens drikke lidt vin til smagningerne, men må naturligvis begrænse sit indtag. En vinsmagning svarer ca. til et stort glas rødvin, alt efter hvor meget man drikker. Vi kørte selv, og det fungerede fint.
Hvor skal du bo i vinland?
Da vi vil anbefale, at du både besøger både Stellenbosch og Franschhoek, vil det være en fordel at bo midt i mellem de to vinområder.
Hvordan foregår vinsmagningerne?
Kør rundt mellem de mange vingårde i vinland og prøv deres vinsmagninger. For ingen penge, kan du smage en helt masse forskelligt vin, og hvis du finder en vin, du ikke kan leve uden, kan du købe eller få det sendt hjem.
Du kan sagtens nå op til tre vinsmagninger på en dag. Flere hvis du er ambitiøs og færre, hvis du vil tage det i et mere roligt tempo og evt. spise frokost sammen med en af vinsmagningerne.
Læs mere om hvilke vingårde vi kan anbefale til vinsmagningerne her.
Ture ud fra Vinland
Hvis du vælger at være flere dage i vinland, kan du vælge at tage på ture ud fra vinland.
Kirstenboch Nationalpark ligger ca. 45 minutters kørsel. Her er smuk natur, og flotte gåture du kan tage ud på.
Jonkersheus Nature Reserve byder også på meget smuk natur. Den ligger kun ca. 15 minutters kørsel fra Stellenbosch. Her har du mulighed for at tage ud på smukke hikes.
Besøg Dalewood Fromage, som en ostebutik hvor de producerer deres egen lokale ost i deres lille gård. Stedet ligger kun ca. 20 minutters kørsel fra Stellenbosch. Hos Dalewood Fromage kan du smage ostene på forhånd før du køber dem.