Riga byder på meget prisvenlig mad og billige drinks og øl sammenlignet med danske priser, og hvem er ikke fan af det? Vi har samlet vores bedste tips til, hvor du skal tage hen for at spise den bedste brunch, slubre god kaffe på en cool vintage café, drikke drinks på rooftop café til solnedgangen og spise lækker 5 retters aftensmad.
Det kan være svært at finde frem til de bedste steder i Riga, for du kan nemt bliver forblændet af den hyggelige stemning i den gamle bydel. Men faktisk fandt vi mange af de bedste restauranter i den nye bydel, hvor stederne havde lidt mere kant og var knap så turistpræget. Nedenfor kan du finde frem til, hvilke steder du ikke må gå glip af, når du besøger Riga.
Husk at book bord på forhånd, da mange af stederne er populære og husk også at give drikkepenge når du spiser i Riga.
Brunch
Det vi var mest skuffede over i Riga, var deres udvalg af morgenmadssteder. Mange af brunch koncepterne i Riga består af buffet, og der må vi ærligt indrømme, at vores forhold til buffet generelt er noget vi går udenom. Tanken om mad der har stået ude i flere timer og et udvalg af mad i øst og vest. Vi er klart mest fan af caféer, hvor det er muligt at bestille et par enkelte retter der er kræset om. Et andet minus er, at du skal være opmærksom på, at mange af stederne kun har åbent for brunch buffeten i weekenderne fra 10-15. Nedenfor har vi samlet nogle af Rigas bedste bud på morgenmad.
Herbārisj
Dzirnavu iela 67, Centra rajons, Rīga, LV-1011, Letland
Herbārijs er en café på toppen af Galleria Riga i den nye bydel. Her er så fin en indretning med grønne planter, mønstrede marmorfliser og en udendørs terrasse hvor du kan nyde maden om sommeren. Servicen her er virkelig god, maden er simpel men her er kræset for den. Vi bestilte en god kop kaffe en simpel skål havregrød og en lækker toast serveret i super fin service.
Riits
Dzirnavu iela 72, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Riits skal helt klart have en af vores bedste anmeldelser. Caféen ligger i den nye bydel og har en super fin indretning med grønne planter og fede lamper. Her serveres udelukkende økologiske produkter og her finder du et godt udvalg af forskellige lækre morgenmadretter. Alt fra simpel majs- eller havregrød, egg benedict med laks eller avocado og røræg.
Street Fries Kitchen
Riharda Vāgnera iela 18, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Hos Street Fries Kitchen finder du en amerikansk dinner stemning. Her kan du bestille alt fra avocado på toast, omelet, pandekager og lækre burgere. God og prisvenlig mad.
Dzirnavu iela 72, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
La Kanna
Tērbatas iela 5, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Hos La Kanna serveres en brunch buffet til 14,50 euro ekskl. drikkelse lørdag og søndag fra kl. 10-15.
Stemningen og indretningen hos La Kanna er super hyggelig og afslappende. Servicen var helt i top og maden var udmærket, men vi synes meget af maden manglede noget smag.
Hos La Kanna består buffeten blandt andet af frisk frugt, forskellige friske salater, varme retter og de lækreste pandekager. Vi har smagt bedre, men er rimelig overbevist om, at det er en af de bedre brunch stedet i Riga.
Annas Dārzs
Mūkusalas iela 44, Zemgales priekšpilsēta, Rīga, LV-1004, Letland
Der var desværre ikke bord på Anna Darz, da vi besøgte Riga, men her skulle eftersigende være en af byens bedste brunch og en hyggelig lille grøn oase, hvor du om sommeren kan sidde ude i haven. Konceptet her er buffet ligesom hos La Kanna, som serveres lørdag og søndag fra kl. 11.30 – 14.30.
Kaffesteder og kager
Når vi besøger forskellige storbyer, har vi altid undersøgt på forhånd, hvor vi kan finde frem til hyggelige kaffebarer med en charmerende stemning. Det er altid et hit at hvile et par trætte fødder, når vi vader byen tynd. Vi har samlet vores liste over de hyggeligste kaffebarer i Riga her.
Art Café Sienna
Strēlnieku iela 3, Centra rajons, Rīga, LV-1010, Letland
Art Café Sienna finder du i det pæne Art Nouveau område. Caféen er super hyggelig med bløde sofaer og deres kaffe og kafe serveres i det pænt porcelæn.
Crumble Cake
Jāņa iela 14, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
I den gamle bydel findes caféen Crumble Cake, og som navnet antyder kan du her bestille hjemmelavet smuldrekage med en god kop kaffe. Stedet er ikke særligt stort, og der er derfor ikke mange pladser. Men bagerst i caféen er det hyggeliste sofahjørne med de blødeste sofaer du kan slænge dig i. Vi skal hilse jer at sige, at det var et hit på 1. januar.
Parunãsim
Mazā Pils iela 4, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Vi blev ved med at vende tilbage til Parunãsim, som ligger midt i den gamle bydel lige om hjørnet på de kendte The Three Brothers. Her er en virkelig cool vintage indretning og god musik og du kan få alt fra hjemmelavede kager, kaffe, vin, gin&tonic og andre drinks. Hvis du besøger Riga i juleperioden som vi gjorde, bliver du nødt til at smage deres gløgg!
Strada
Jāņa iela 5, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Strada er en hyggelig kaffebar i den gamle bydel. Her serveres virkelig god kaffe blandt andet lavet på aeropress. Her er et lille udvalg af panini og kager, men ikke noget at skrive hjem om.
Kuuka
Grēcinieku iela 5, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Kuuka var helt klart en af vores favoritkaffebarer i den gamle bydel. Både på grund af deres lækre kaffe men også stemningen som er super cool i vintage stil og med god musik. Her er et lille udvalg af kager og sandwich.
Aftensmad
Muusu
Skārņu iela 6, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Muusu var klart den restaurant der gjorde størst indtryk på os i Riga. For det første er stemningen virkelig afslappende med afdæmpet musik og den fineste nordiske indretning. Maden på Mussu var virkelig lækker! Flot anrettet på tallerkener specielt designet dertil og priserne var rimelig og servicen god.
Vina Bars Garage
Elizabetes iela 83/85, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Vina Bars Garage er specialiseret i god vin og små tapas retter. Vi holdt vores nytårs aften her, og det var stemningen helt perfekt til. Hos Vina Bars Garage er der en rå stemning med et åbent køkken og industrielle møbler. Retterne er super fint anrettet i virkelig cool service og retterne er meget varierende og helt udmærket.
Riits
Dzirnavu iela 72, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Riits ligger i den nye bydel og har en rigtig fin indretning med grønne planter og fede lamper. Her serveres udelukkende økologiske produkter og aftensmaden kan bestå af alt fra fisk, lam, salater eller burger.
Restaurant 3
Kalēju iela 3, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Vi nåede desværre ikke at spise på Restaurant 3, men kunne læse os til flere gode anmeldelser om restauranten. Her får du gourmet mad til billige penge – 5 retter for 50 euro (ca. 375kr.). Maden skulle eftersigende serveres på en måde, så du føler det er en helt oplevelse at spise på Restaurant 3. Vi ville klart prioritere et besøg, hvis du besøger Riga.
The Catch
Dzirnavu iela 33, Centra rajons, Rīga, LV-1010, Letland
I den nye byde af Riga ligger den autentiske restaurant The Catch. Her fås den lækreste friske sushi og vegetariske retter. Til retterne kan du passende bestille en af deres lækre Japanske cocktails med japansk whiskey og sake.
Hos The Catch er en fed stemning i mørke toner, som giver en god helhedoplevelse.
Drinks og øl
Eftersom vi holdt nytår i Riga, undersøgte vi alle gode muligheder for at tage ud i Rigas nattelivet. Vi fandt frem til flere gode bud på steder at gå ud med alt fra Folks Club med Rigas største udvalg af øl med lettisk livemusik til drinks på Herbārisj’s rooftop terasse til solnedgangen.
Folks Club
Peldu iela 19, Centra rajons, Rīga, LV-1050, Letland
Folks Club er et meget populært sted i Riga, og det er med god grund, for på Folks Club finder du en helt speciel lettisk stemning med et middelalder twist. Stemningen bliver ofte løftet i vejret med lettisk live musik og dansegulv.
Hos Folks Club kan du finde omkring 20 forskellige øl – både lokale og udenlandske. Du kan endda få dem serveret i et kæmpe halv liters krus. Hvis du er sulten, kan du stille sulten med en af deres mange lettiske retter. Prøv fx deres populære hvidløgsbrød ellers deres delebræt med forskelligt kød, hvidløgsbrød og friske grøntsager serveret på et rustikt træbræt.
Folks Club ligger meget centralt på i den gamle bydel på bargaden Peldu Iela. Om sommeren åbnes op for deres udendørs terasse.
Herbārijs
Dzirnavu iela 67, Centra rajons, Rīga, LV-1011, Letland
Herbārijs er bogstaveligtalt beliggende på toppen af Galleria Riga i den nye bydel på 8. etage. Caféen er nærmest et slags designer drivhus, som giver en helt unik mulighed for at nyde den smukke udsigt over Riga. Her er den fedeste indretning med grønne planter, mønstrede marmorfliser, en fed bar med træbarstole og en udendørs terrasse, hvor du kan nyde en drink til solnedgangen om sommeren. Menukortet for drinks spænder bredt, og det er næsten ikke til at vælge. Drinksene er meget lækre og prisvenlige. Personalet er super venlige.
Cloud Nine
Strēlnieku iela 1B, Centra rajons, Rīga, LV-1010, Letland
Cloud Nine er lokaliseret i den nye bydel i Art Nouveau området. Her kan du få de lækreste cocktails.