Home Oplevelser i København

Oplevelser i København

Der er så mange hyggelige ting at give sig til i København, men som alle andre steder, afhænger det naturligvis af årstid og vejrforhold. Nedenfor kan i læse vores bedste anbefalinger afhængigt af årstiden.

Sommeraktiviteter i København

Har du brug for inspiration til sommeraktiviteter i København? Rejsestien kommer her med en række forslag til hvad du kan lave for at nyde sommeren på bedste vis.

Kirsebæraléen på Bisbebjerg kirkegård

Om foråret er Bisbebjerg kirkegård en af de største attraktioner i København. Grunden til dette er den smukke kirsebærallé med kirsebærtræer, som ligger gemt inde på kirkegården. Der er masser af skilte dertil, og hvis man bare følger folkemængden, er det ikke at tage fejl af, hvor den ligger. Kirsebærblomsterne blomster fra slut april til maj.

Find kirsebæraléen ved at følge skiltene på kirkegården (eller følge menneskemyldren dertil).

Frederiksberg Have

Vores favoritpark er helt klart Frederiksberg Have. Haven er simpelthen så fin og velpasset med små hyggelige kroge, søer, en kinesisk bro, masser af græsarealer og Frederiksberg slottet i baggrunden. Til højre for slottet er det muligt at se indtil elefanterne i Zoologisk Have. Ved siden af Frederiksberg have ligger Søndermarken, som også er et besøg værd. De to parker er en rigtig god rute til gå- eller løbeture.

Botanisk have

Botanisk have ligger i hjertet af København, og er et dejligt afbræk fra bylivet. Gå en tur i parken i botanisk have eller spis en frokost på græsset. For 60kr (40kr som studerende) kan du komme ind i botanisk have og se den store plantesamling.

Guide til København i Botanisk have

Langelinie og kastellet

Langelinie og kastellet er et af de smukkeste steder i København. Gå eller løb en tur oppe på voldende med udsigt til Københavns havn og det smukke operahus.

Lej en båd og sejl rundt i Københavns kanaler

En af vores favoritaktiviteter om sommeren, er at leje en båd sammen med familie eller venner og sejle rundt i Københavns kanaler. Picnic kurven bliver pakket med en lækker frokost, og der bliver åbnet for en kold rosé på turen.

Vi kan anbefale både at leje både hos Go-Boat som ligger omkring Fisketorvet eller Friendships på Christianshavn.

Zoologisk Have

Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Zoologisk Have er et perfekt sted at tage hen, når vejret er godt. Man kan både vælge at bruge en eftermiddag i haven eller have sin egen frokost med og gøre det til en dagstur. Du finder alle de sjove og populære dyr som løver, giraffer, isbjørne, aber, elefanter mm.

Gratis søndagskoncerter på Nemoland, Christiania

Fabriksområdet 52, 1440 København

Hver søndag er der gratis koncerter på Nemoland på Christiania fra kl. 18-21. Hvilken bedre måde findes der end at slutte ugen af med en koncert. Se programmet for sommeren 2018 her.

Vor Frelser Kirke, Christianshavn

Sankt Annæ Gade 29, 1416 København

Få den smukkeste udsigt over hele København fra tårnet i Vor Frelser Kirke.

I lavsæsonen koster det 35 kr. at komme derop og i højsæsonen 50 kr. Obs! Tårnet kan være lukket på dage med dårligt vejr.

Vor frelser kirke på Christianshavn

Street-food markeder

Street-food markeder er indenfor de seneste år blevet mere og mere populære. Først åbnede Torvehallerne og senere kom den mere rå udgave Papirøen. Desværre måtte Papirøen lukke ned, men to nye er kommet til byen for forhåbentlig at blive:

Broens gadekøkken

Strandgade 85, 1401 København

Københavns nye street-food market er åbnet! Markedet ligger på Christianshavnsiden af inderhavsbroen. Stedet er udviklet af folk bag Copenhagen street-food market i et partnerskab med nogle ejere af Noma.

Madmarkedet består af en række udvalgte street-food køkkener og barer såsom Brus, Nørrebro Bryghus, The Coffee Collective, California Kitchen, GRØD, Gasoline Grille og Pal’ Pueblo by PMY. Her er masser af bænke og strandstole man kan slænge sig i, og det bedste er at solen går sent ned på denne side af vandet, og man kan derfor sidde der længe på en varm sommeraften.

Læs mere om Broens gadekøkken og se deres åbningstider her.

Reffen

Refshalevej 167, 1432 København

Reffen er Københavns nye street-food marked som erstatter det populære Copenhagen Street food, Papirøen. Markedet er inspireret af street-food markedet fra hele verdenen og med erfaringer fra Papirøen.

Læs mere om Reffen og se deres åbningstider her.

Teglværket

Teglholmsgade 27, Østre Teglkaj, 2450 København

Et af Københavns nyere madmarkeder er Sydhavn. Her er blevet åbnet op for et nyt street-food marked i en industriel lagerhal. Her er ca. 15 madboder med alt fra vietnamesisk til burgere. Madmarkedet ligger lige ud til en kanal, hvor de har strøet sand og sat strandstole op, så man føler man sidder i meget mere eksotiske omgivelser.

Læs mere om Teglværket og se deres åbningstider her.

 

Vinteraktiviteter i København

Vinteren kan være lang og det kan være vanskeligt at finde på gode aktiviteter, da vejret sætter sin naturlige begrænsning. Vi kommer her med vores forslag til hvilke vinteraktiviteter i København, du kan overveje.

Jul i tivoli

Vesterbrogade 3, 1630 København V

Julemarkedet i Tivoli behøver næppe den store introduktion. Mange familier tager forbi hvert år for at nyde julestemningen i Tivoli og de mange boder. Det bedste er nærmest at du kan tage alle med en tur i Tivoli. Det kan være din kæreste, din date, dine venner eller familie.

Tivoli København

Skøjtebanen ved Frederiksberg Have

Frederiksberg Runddel

Kan du lide at stå på skøjter, kan du tage din kæreste eller veninde med på skøjtebanen ved Frederiksberg Have. Det er rigtig hyggeligt at køre rundt, særligt hvis der er sne. Vi anbefaler du vælger dage/tidspunkter hvor der er begrænset med mennesker, for ellers kan skøjtebanen være rigtig befolket af både børn og voksne.

Ølsmagning på Taphouse

Lavendelstræde 15, 1462 København

De fleste har brug for noget at lune sig på, når først vinteren rammer Danmark. Taphouse er en af de førende ølsteder i København, når det kommer til kvalitet og udvalg. De har løbende ølsmagninger eller du kan bare komme forbi og prøve forskellige varianter.

Det gode ved Taphouse er, at du kan prøvesmage de forskellige ølvarianter, inden du vælger hvilken øl du foretrækker. På den måde kan du hurtigt få smagt en 8-10 forskellige øl i løbet af en aften. Oplagt sted at tage hen med vennerne, eventuelt inden i tager videre i byen.

Vælger du deres ølsmagning er fordelen, at du får fortalt en masse undervejs, omvendt er du bare “tvunget” til at smage de øl der er linet op. Kigger du bare forbi på normal vis, kan du holde din egen form for ølsmagning.

Udfodr’ dine venner på Bastard Café

Rådhusstræde 13, 1466 København

Bastard Café er hurtigt blevet populært og det er med god grund. Spilcaféen rummer et godt spiludvalg, hvor der findes spil for enhver smag og uanset hvor mange i er. I en tid hvor brætspil er blevet populært igen, er Bastard Café perfekt til vintermånederne. Stemningen er casual og priserne er meget rimelige på både øl, varm kakao, kaffe og snacks.

Tag forbi med dine venner, din kæreste eller din familie. Der er mange typer spil at vælge imellem, både gratis og spil hvor du giver lidt for at spille. Her er rammerne sat for mange timers sjov.

Boulebar – “petanque-bar”

Nørregade 18, 1165 København

Boulebar er et sted hvor du både har muligheden for at spille petanque og bestille en øl/drink. Du har faktisk også muligheden for at spise der, selvom det ikke er den mest kulinariske oplevelse. Stedet er oplagt at besøge med venner eller veninderne, hvis i ønsker at hygge jer med spil indenfor i varmen og med noget koldt i hånden.

Københavns julemarkeder

Når vi nærmer os jul, er der flere forskellige julemarkeder i København, der fortjener et besøg. Det kan eksempelvis være Julemarkedet på Christiania i den grå hal. Der er også flere gade der holder juledage som eksempelvis Jægersborggade eller Værnedamsvej. Du kan relativ enkelt kunne søge dig frem til datoer og steder, da de kan svinge fra år til år.

Guide til København