Riga er en lille hyggelig by, som du kan nå at se på en weekend. I byen kan du opleve alt fra den gamle bydels smukke arkitektur, tage på det lokale marked eller opleve den ikoniske udsigt over Riga fra St. Peters Kirken.
Vi besøgte Riga over nytåret, og derfor er vores oplevelser primært baseret på, hvad du kan opleve i vinterperioden.
Central Market
I Spikeri området lige udenfor centrum finder du Rigas centrale marked. Et stort marked med utallige boder, som er det mest besøgte marked i Østeuropa. Her er sælges både udenfor i små boder og indenfor i den store hal.
Her får du virkelig et lokalt indblik, da mange af de lokale handler på markedet iført deres klassiske østeuropæisk outfit. Her bliver der købt frisk komælk, brød, frugt, nødder og tøj i stor stil. Markedet er lokalt på den fede måde.
St. Peters Kirken
Få en enestående udsigt over Riga fra tårnet af St. Peters kirken. For 9 euro (ca. 67 kr.) pr. mand, kan du tage op i klokketårnet med elevator i 72 meters højde og få en ikonisk udsigt over Riga. Hvis du besøger byen flere dage, bør du vælge en skyfri og klar dag, så du får den pæneste udsigt.
Obs! Kirken har lukket hver mandag.
Nativity Cathedral
Nativity Cathedral kaldes også fødselskatedralen, og er den største ortodokse kirke i de baltiske lande. Den blev opført i 1876-1883 og er særlig kendetegnet ved de fem delvist forgyldte kupler. Katedralen er simpelthen så smuk med sine guldbelagte tårne.
The Three Brothers
De tre brødre er tre gamle bygninger i den gamle bydel på gaden Mazā Pils nr. 17, 19 og 21. Den ene af bygningerne er den ældste bygning beboet i Riga, og blev bygget helt tilbage i det 15. århundrede. Den er inspireret af Hollandsk arkitektur, som Riga havde oprettet handelsforbindelser med på daværende tidspunkt.
Svenskerporten
Svenskerporten kaldes på lettisk Zviedru Vārti, og er det eneste som er tilbage af den bymur, som beskyttede Riga fra angreb da svenskerne besatte byen i 1698.
Holy Trinity Church
Ca. 40 minutters gang fra Rigas gamle bydel, kan du finde den smukke farverige Holy Trinity Church. Holy Trinity Church er en ortodoks katedral og minder os mest af alt om en slot fra en eventyrfilm med sin lyserøde farve og grønt og blåt spir. Du finder katedralen på adressen Meža iela 2.
House og Blackheads
House og Blackheads, også kaldet Sorthovedernes hus, er et af Rigas vartegn. Huset blev bygget helt tilbage i 1344 af tyske handelsmænd i en forening kaldet Sorthovedernes Kompagni. i 1580 fik den sit nuværende udseende i renæssancesti.
Under anden verdenskrig blev huset bombet, og blev først genopført i 1995-99, da Letland blev selvstændige.
Tag i biografen
Vi havde rigeligt med dage i Riga, og besluttede os derfor at gå i biografen dagen før nytårsaften, for at lade op til den helt store aften. I biografen viser de engelske film med lettiske og russiske undertekster. En biograftur kan være et godt afbræk fra vinterkulden og et godt hvil for trætte fødder, da du hurtigt for gået en del kilometer på trods af at byen ikke er særlig stor. Vi besøgte biografen Forum Cinemas på adressen 13. janvāra iela 8.
Julemarked
Hvis du er så heldig at besøge Riga over jul eller nytår, kan du finde de hyggelige julemarkeder i den gamle bydel.
På gaden Doma Laukums ligger Rigas hyggeligste julemarked. Vi besøgte Riga fra d. 29. december – 1. januar, hvor der stadig var julemarkeder i byen. Julemarkederne var så gennemførte med små fine boder, lettisk mad og live musik, glühwein eller mulled wine (gløgg). Julemarkedet på Doma Laukums var vores favorit.