Marokko er et fantastisk land! Kun få lande kan prale af sådan en mangfoldig natur. Med alt fra kystlinje med afslappende strande, landskabet i bjergene, uberørte ørkener og hektisk byliv. Mange tager til Marrakech, og ender med kun at blive der. Men Marokko har så meget mere at byde på. Læs vores guide til Marokko her.
Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Marokko?
Om sommeren (juni-august) kan det nemt blive op til 35-40 grader i Marokko. Det kan være varmt at opholde sig i, så derfor vil vi anbefale at tage dertil i vores efterår (september/oktober) eller vores forår (april/maj). Vi besøgte Marokko i midt november og det var lige køligt nok. Specielt fordi det bliver ret køligt om aftenen.
Hvilke områder skal du besøge i Marokko?
Vi havde kun en uge i Marokko og måtte derfor prioritere vores besøg til Marrakech, Agafay Stone dessert og Ourika i Atlasbjergene. Alt sammen maximalt 45 minutters kørsel udenfor Marrakech.
Hvis du har mere tid eller har besøgt Marokko før, er der mange steder du bør overveje at tage til.
Fez
Fez skulle være en rigtig hyggelig by i det nordøstlige Marokko.
Chefchaouen
Nord for Fez ligger byen Chefchaouen. Den smukkeste by beklædt i blåt.
Essaouira og Agadir
Essaouira og Agadir ligger ved kysten, hvor du se mulighed for at surfe. Her er det specielt dejligt at opholde sig om sommeren, hvor der er lidt køligere end inde i fastlandet.
Vi vil så gerne tilbage til Marokko og overnatte i Sahara et par overnatninger. Selvom Agafay Stone dessert var en kæmpe oplevelse, tror vi Sahara ville være en endnu større oplevelse.
Hvordan kommer du lettest rundt i Marokko?
Taxaer er billigere end i Danmark, og er derfor en god måde at komme rundt på, hvis du fx. skal besøge Atlasbjergene og Agafay.
En god tommelfingerregel er at taxapriserne er ca. en fjerdedel af de danske taxapriser. Til gengæld er de IKKE glade for at du er mere end 3 i taxaen.
Ved lidt længere strækninger kan du enten tage flyet eller køre med bussen. I Marrakech kaldes busterminalen CTM. Det er klart den billigste måde at komme rundt på.
Valuta
I Marrakech er valutaen dirham. Det er en beskyttet valuta, og derfor kan du ikke hæve på forhånd. Du kan eventuelt hæve euro hjemmefra og veksle dem, når du ankommer til lufthavnen eller i Marrakech. På den måde undgår du at skulle hæve over mange gange med dertilhørende gebyr.
Fra danske kroner til dirham: Kursen er 1 DKK = 1,44 MAD.
Fra dirham til danske kroner: Kursen er 100 MAD = 69,27 DKK.
Bemærk at valutakurserne er et øjebliksbillede og vil ændre sig løbende.
Sprog og religion
I Marokko snakker de fransk og arabisk. De fleste gang begå sig på engelsk, men det foretrukne sprog er fransk.
Islam er Marokkos officielle religion. Du bør derfor klæde dig med respekt for deres kultur. Korte kjoler og shorts især for kvinder er et no-go. Tag lange kjoler der går over knæene og tynde tørklæder med, som du kan dække skuldrene med.
Kultur og land
Ønsker man at købe en grund i Marokko koster det omkring 5.000 pund pr. kvadratmeter jord, hvilket nærmest er mere end i Danmark. Ret tankevækkende. Hver enkel marokkaner bygger altid selv deres huse fra bunden, med lidt hjælp fra venner og familie. De får typisk leveret murstenene og så klarer de resten selv. Det ligger i deres kultur, selvom det kan lyde vildt som dansker.
De har generelt satellit og elektricitet i husene, så på det område er de egentlig langt fremme, sammenlignet med andre afrikanske lande.
De marokkanske kvinder er også på arbejdsmarkedet, i modsætning til hvad nogle ville tro. Generelt har mange marokkanere en fin uddannelse, men det er vanskeligt for det at finde et job. Specielt i lokale samfund, hvilket gør at mange er tvunget mod større byer som fx Marrakech.
Når marokkanerne bliver gift, går de fra at bo med deres familie, til at bo i deres eget hus.
Marokko er langt fremme som land og lever af turister. De har helt sikkert en fordel ved at ligge i Nordafrika, hvor der er markant kortere flyafstand end til øvrige afrikanske lande, som fx Sydafrika.