Der er en række nyttige oplysninger, der er værd at vide, før man rejser til Vietnam. Fx havde vi booket en tur til Vietnam i 16 dage hvorefter vi fandt ud af, at man kunne undgå at skulle have visum op til 15 dage. Vi kan love jer for, at vi altid tjekker op på dens slags info før alle fremtidige rejser. Derfor har vi nedenfor samlet vores bedste tips til din rejse til Vietnam.
Visum
Mere end 15 dages ophold i Vietnam kræver visum, som skal skaffes via den Vietnamesiske ambassade på adressen Bernstorffsvej 30C, 2900 Hellerup. De har kun åbent fra kl. 9.30-12 i hverdagene. Visumet koster 500 kr. pr. mand. Ønsker man et express visum, som man får med det samme koster det 100 kr. ekstra pr. mand ellers taget det et par dage at lave. Derudover skal man huske et pasbillede, som de gemmer i deres arkiv.
Afstande
Afstandene i Vietnam er store. Heldigvis er det meget nemt at rejse rundt. Man kan både rejse med bus eller tog – både dag og nat. Rejser du om natten, sparer du både tid og en overnatning på hotel. Dog kan dagen efter blive hård hvis ikke man har fået sovet, så det skal man lige tage med i sine overvejelser.
Prisniveau
Prisniveauet i Vietnam generelt, er virkelig attraktivt. Så hvis man er i tvivl om hvilke lækre retter man skal vælge, eller hvor sulten man er, ender det ofte med man bestiller en ekstra ret. Så billigt er det.
Man kan nemt spise for 10-20 kr. pr. ret, så det er ekstremt billigt at leve i Vietnam. Det er en kæmpe fordel, da det gør hele ferien til en prisvenlig rejse.
Valuta
Fra danske kroner til vietnamesiske dong: Kursen er 1 DKK = 3.588 VDN.
Fra vietnamesiske dong til danske kroner: Kursen er 100 VND = 0,03 DKK.
Bemærk at valutakurserne løbende ændrer sig og er taget i skrivende stund. Du skal derfor forvente at gå rundt med millioner på lommen i Vietnam, hvilket også er meget sjovt at prøve!
Vacciner
Det anbefales at du får vaccinerne stivkrampe, difteri og hepatitis A, ifølge Statens Serum Institut.
Der er lavrisiko for malaria i Vietnam, så vi benyttede os af myggespray ved aftenens frembrud, hvor myggene særligt er fremme. Malaria piller er meget voldsomme, så vi blev anbefalet at nøjes med at bruge spray.