Overvejer du at tage til Vietnam, så kan du med fordel tage inspiration i vores rejseplan og erfaringer, fra turen dertil.
Vi rejste i 16 dage, fordi vi ikke havde fået undersøgt visum reglerne. Derfor er vores anbefaling til dig at rejse i 15 dage, så du undgår besværet med visum.
Vi var rigtig glade for hvordan vores rejse var opbygget med alt fra hektisk storbyliv i Hanoi, hiking i Sapa, shopping og afslapning i Hoi An og dykning og scooterkørsel på Phu Quoc.
Inspiration til Vietnam turen
15 dage i Vietnam (16 dage inklusiv rejsetid)
Afgang fra Københavns lufthavn (CPH) til Hanoi lufthavn (HAN), hvor du kan forvente en flyvetid på 17-18 timer med en mellemlanding. Vi smører altid et par sandwiches og medbringer lidt lækkert til vores tur, så den føles kortere og hyggeligere.
Vi foretrækker at flyve med Emirates eller Qatar Airways, da flyvetiderne er gode, maden på flyet er fornuftig og så har de ikke mindst et godt udvalg af nye film.
Dag 1. Hanoi
Ankomst til Hanoi om formiddagen lokal tid, hvilket giver muligheden for at nyde byen med det samme.
Dag 2. Ninh Bình
Afhentning ved hotellet til booket dagstur til Ninh Bình kl. 8. Hjemme på hotellet igen til kl. 19. Aftensmad i Hanoi.
Nattog til Sapa kl. 21.30 fra Hanoi togstation.
Dag 3. Sapa
Ankomst til Sapa kl. 5. Morgenmad i Sapa by. Møde med lokalguide og trekking i bjergene.
Overnatning på Homestay.
Dag 4. Sapa
Formiddagen bruges hos de lokale.
Transport til Topas Ecolodge luksushotel. Indtjekning kl. 13. Afslapning ved poolen og middag på hotellet.
Dag 5. Sapa/Hanoi
Udtjekning af hotel kl. 14. Transport med Limousine (hotelets transfer) kl. 15 til Hanoi. Ankomst i Hanoi 5 timer efter. Aftensmad i Hanoi.
Dag 6. Halong Bay
Afhentning ved hotellet af booket tur til Halong Bay kl. 8 og fremme 4 timer efter.
Bådtur på Halong Bay med frokost, middag og morgenmad, aktiviteter og overnatning.
Dag 7. Halong Bay/Hoi An
Afgang fra Halong Bay kl. 12 til Hanoi og herefter direkte til lufthavnen.
Fly til Da Nang om aftenen og taxa til hotel i Hoi An.
Dag 8. Hoi An
Shopping og afslapning i Hoi An.
Dag 9. Hoi An
Madlavningskursus, leje af cykler og afslapning i Hoi An.
Dag 10. Hoi An
Afslapning og shopping.
Dag 11.Hoi An/Phu Quoc
Taxa til Da Nang lufthavn. Afgang mod Ho Chi Minh og direkte videre med næste fly til Phu Quoc.
Indtjekning på hotel om aftenen.
Dag 12. Phu Quoc
Dykning/snorkling, afslapning ved stranden eller leje af scooter og besøg hos Rach Vem fiskervillage.
Dag 13. Phu Quoc/Hanoi
Leje af scooter og bådtur fra An Thoi.
Afgang til Hanoi om aftenen. Ankomst til Hanoi.
Dag 14. Hanoi
Sidste dag i Hanoi. SHOPPING!
Dag 15. Hjemtur
Taxa til lufthavnen og afgang mod København.